Der er mange forskellige kommunikationsformer, som bruges til at trolle eller engagere i konflikter online. Her er en liste forskellige metoder, som folk ofte bruger til at trolle eller manipulere samtaler online:

1. Sarkasme – Brug af ironiske bemærkninger for at håne eller ydmyge.
2. Gaslighting – Få en anden til at tvivle på deres egen virkelighedsopfattelser
3. Sealioning – Falsk venlige spørgsmål gentagne gange for at frustrere.
4. Tone policing – Kritik af andres tone frem for deres budskab.
5. Concern trolling – Foregive at være bekymret for noget, mens man underminerer.
6. Dogwhistling – Skjulte budskaber, som kun specifikke grupper forstår.
7. Brigading – Organisering af gruppeangreb mod en person eller et opslag.
8. Whataboutism – Aflede kritik ved at pege på andres fejl.
9. Ad hominem – Angreb på person frem for argument.
10. Strawman – Forvride eller overforenkle modstanderens argument for nemt at angribe det.
11. Baiting – Fremprovokere en overreaktion ved at provokere med kontroversielle udsagn.
12. Flaming – Voldsomt og ofte groft verbalt angreb.
13. Doxxing – Offentliggørelse af en persons private oplysninger som hævn.
14. Shitposting – Bevidst lavkvalitetsindhold for at forstyrre diskussioner.
15. Trolling for lulz – Trolling for ren underholdning og reaktioner.
16. Sock puppetry – Oprettelse af falske konti for at skabe falsk støtte eller forstærke et budskab.
17. Gish galloping – Overvælde modstanderen med en strøm af argumenter, ofte overfladiske eller usammenhængende.
18. Hyperbolisering – Dramatisk overdrivelse for at miskreditere modparten.
19. Humblebragging – Skjult praleri forklædt som selvkritik eller ydmyghed.
20. Subtweeting – Kritisere eller håne nogen indirekte uden at nævne deres navn.
21. Outrage baiting – Bevidst skabe vrede ved at poste provokerende udsagn.
22. Non sequitur – Svare med irrelevante bemærkninger for at afspore samtalen.
23. Echo chambering – Bekræfte egne holdninger ved kun at engagere sig med folk, der er enige.
24. False flagging – Falsk fremstilling af sig selv som en modstander for at skade deres sag.
25. Red herring – Introducere irrelevante emner for at distrahere fra hovedspørgsmålet.
26. Quote mining – Udtrække citater fra deres kontekst for at forvrænge betydningen.
27. Cherrypicking – Kun fokusere på de dele af en diskussion, der passer ens agenda.
28. Derailment – Bevidst ændre emnet for at undgå et ubehageligt spørgsmål.
29. Vaguebooking – Poste uklare, passive-aggressive beskeder for at tiltrække opmærksomhed eller drama.
30. Gatekeeping – Bestemme, hvem der er “rigtig” eller “autentisk” inden for en bestemt gruppe eller subkultur.
31. E-bullying – Målrettet online chikane for at skade eller ydmyge.
32. Dismissive contempt – Afvise modparten med en nedladende attitude uden reel engagement.
33. Downplaying – Minimere vigtige emner for at gøre dem mindre betydningsfulde i en diskussion.
34. Labeling – Bruge nedsættende eller stigmatiserende etiketter til at reducere modstanderens troværdighed.
35. Appeal to authority – Henvise til en autoritet (ofte falsk) for at underminere modstanderens argument.
36. Playing devil’s advocate – Tage en modstanderposition bare for at irritere eller skabe konflikt, uden at mene det seriøst.
37. Weaponized empathy – Udnytte andres empati for at manipulere eller vinde sympati i en uærligt sammenhæng.
38. Stealth editing – Ændre gamle opslag uden at gøre opmærksom på ændringer for at undgå ansvar.
39. Pretend ignorance – Lade som om man ikke forstår for at frustrere eller undgå en diskussion.
40. Rules lawyering – Holde fast i tekniske detaljer og regler for at undgå den egentlige diskussion.
41. Bandwagoning – At hoppe med på en populær holdning eller kritik uden nødvendigvis at have en informeret mening, blot for at følge med strømmen.
42. Tone deafness – Bevidst ignorere konteksten af en diskussion og poste noget upassende eller ufølsomt.
43. Gatecrashing – Deltage i en samtale uden at være en del af konteksten eller uden at have tilføjet noget meningsfuldt, ofte for at skabe splid.
44. One-upmanship – Konstant forsøge at overgå modparten med egne præstationer eller erfaringer, selv i irrelevante sammenhænge.
45. Persecution complex – At fremstille sig selv som et offer for forfølgelse, selv når det ikke er berettiget, for at underminere modstanderen eller vinde sympati.
46. Toxic positivity – Påtvinge overdreven optimisme og positivitet på andre i en situation, hvor det ikke er passende, for at negligere deres følelser eller reaktioner.
47. Bait-and-switch – Lokkende clickbait eller opslag med en forventning om et bestemt emne, men skifter emnet pludselig til noget irrelevant eller manipulerende.
48. Feigning offense – Lade som om man er krænket over en andens kommentar eller holdning for at opnå en moralsk fordel i debatten.
49. Data dumping – Overvælde modparten med en enorm mængde data eller information for at gøre diskussionen uoverskuelig, ofte uden at informationen er relevant eller nyttig.
50. Gaslighting by omission – Undlade at nævne eller erkende visse fakta i en diskussion for at få modparten til at tvivle på deres egen hukommelse eller forståelse.
51. Echo-liking – At gentage eller “like” sine egne kommentarer eller dem, som støtter ens synspunkter, for at få det til at fremstå som om, der er bred støtte bag dem.
52. Snowballing – Starte med en lille anklage eller kommentar og gradvist bygge den op til en større og mere overdreven konflikt.
53. Derision bombing – At fylde en diskussion med latterliggørelse og hån uden at bidrage konstruktivt, blot for at underminere diskussionens værdi.
54. Proxy trolling – Bruge andre personer eller falske profiler til at angribe en modstander indirekte.
55. Downvoting brigade – Organisere massivt nedstemning af en persons indhold på en platform for at marginalisere deres synspunkter eller reducere deres synlighed.
56. False equivalency – Trække en falsk sammenligning mellem to ting, der ikke er sammenlignelige, for at underminere et argument.
57. Moving the goalposts – Konstant ændre standarderne eller kravene i en diskussion for at undgå at anerkende et validt argument.
58. Poe’s Law exploitation – Drage fordel af den usikkerhed, der opstår, når man ikke kan afgøre, om nogen troller eller faktisk er seriøse, for at skabe forvirring.
59. Concern splitting – Tage en persons bekymring og opdele den i flere mindre urelaterede spørgsmål, så det oprindelige problem bliver irrelevant eller overskygget.
60. Fishing for compliments – Nedgøre sig selv eller sin egen holdning for at fremprovokere positive reaktioner eller støtte fra andre.
Disse former for kommunikation ses ofte i giftige eller polariserede online miljøer, og de bruges til at forstyrre, frustrere eller nedgøre modparten. Trolling kan ofte være strategisk, hvor kommunikationen er bevidst formet for at fremprovokere bestemte reaktioner
