NB: Alt nedenstående indhold er genereret af kunstig intelligens (AI) på baggrund af mine uploadede daglige beskrivelser samt tidligere symptomoversigter efter Coronavaccinationen. Dog er introduktionen indtalt af mig. (Selv dette korte afsnit er indtalt af mig og redigeret af AI)
Introduktion
Denne analyse har til formål at identificere tendenser i symptomudviklingen over tid baseret på daglige registreringer i perioden 16. september 2024 til 6. februar 2025. Ved at sammenholde numeriske symptomdata med skriftlige daglige beskrivelser kan vi undersøge, om der er mønstre i, hvordan symptomer opleves og udvikler sig.
Analysen fokuserer på:
- Symptom trends: Hvordan symptomer har udviklet sig over tid.
- Korrelationer mellem symptomer: Hvilke symptomer der typisk optræder sammen.
- Mulige årsager til symptomvariation: Faktorer der påvirker symptomregistrering og rapportering
- Samlet vurdering: Hvordan data fra forskellige metoder hænger sammen.
Konklusion på analyse af symptomer
Symptom trends og mønstre i udviklingen
Analysen af perioden 16. september 2024 til 6. februar 2025 viser, at der er perioder med øgede symptomer, men ingen entydig trend mod hverken bedring eller forværring over tid. Udsvingene tyder på, at symptomerne påvirkes af flere faktorer frem for en lineær udvikling.
Trendanalyse af perioden 16. september 2024 til 6. februar 2025
Trendanalysen viser ingen klare udviklingstendenser i symptomerne over tid. Der observeres udsving i symptomintensiteten, men der er ikke en entydig trend, der viser en gradvis forværring eller bedring over den samlede periode. Dette kan tyde på, at symptombilledet er præget af daglige variationer uden en systematisk progression.
Korrelationer mellem symptomer
Korrelationsanalysen viser, at de fleste symptomer varierer uafhængigt af hinanden. Enkelte sammenhænge ses dog, fx mellem træthed og kognitive udfordringer, hvilket kan indikere, at visse symptomer muligvis forstærker hinanden.
Sådan tolker du Korrelationsmatrix Mellem Symptomer
Værdier tæt på +1: Symptomer, der ofte optræder sammen (stærk positiv korrelation).
Værdier tæt på -1: Når et symptom stiger, falder det andet (stærk negativ korrelation).
Værdier tæt på 0: Ingen tydelig sammenhæng mellem symptomerne.
Korrelationsanalyse
Korrelationsanalysen viser generelt svage sammenhænge mellem symptomer. De fleste symptomer varierer uafhængigt af hinanden, hvilket tyder på, at de ikke nødvendigvis har en fælles underliggende årsag eller udvikler sig synkront. Enkelte symptomer, såsom træthed og kognitive problemer, viser en vis sammenhæng, men ikke i en grad, der tyder på en stærk kausal relation. Overordnet set er korrelationerne lave, hvilket betyder, at symptomerne sandsynligvis påvirkes af forskellige faktorer.
Mulige årsager til symptomvariation
En sammenligning mellem de daglige beskrivelser og symptomdata viser, at visse symptomer er underrepræsenteret i tekstbeskrivelserne, selv når de har været højt registreret numerisk. Dette gælder særligt maveproblemer, hvor den sproglige rapportering synes at være lavere end den numeriske registrering. Denne forskel kan skyldes individuelle eller psykologiske faktorer, herunder patientens tilbøjelighed til selektiv selvrapportering eller en tendens til at nedtone visse symptomer i skriftlig dokumentation.
Desuden tyder analysen på, at enkelte symptomer kan være associeret med eksterne faktorer såsom sociale arrangementer eller rejseaktivitet i den analyserede periode. Dette kan potentielt indikere en sammenhæng mellem specifikke belastningsfaktorer og symptomforværring.
Samlet vurdering
Sentimentanalysen viser, at beskrivelsernes følelsesmæssige tone i nogen grad følger symptomniveauet – dvs. at højere symptomscore ofte ledsages af en mere negativ beskrivelse. Dog er denne sammenhæng ikke fuldstændig lineær, hvilket kan skyldes tilpasning, kognitiv habituering eller en bevidst neutral beskrivelsesstil, hvor sproget ikke nødvendigvis afspejler symptomernes sværhedsgrad direkte.
Korrelationsmatrixen understøtter, at symptomer ikke nødvendigvis udvikler sig i faste mønstre, men snarere svinger individuelt. Kombinationen af kvantitative symptomdata og sproganalyse giver derfor et mere nuanceret billede af, hvordan symptomer opleves over tid i den 16. september 2024 til 6. februar 2025.
Afsluttende bemærkning
Disse analyser kan give indsigt i symptommønstre, men bør ses som en støtte til forståelse af data frem for en klinisk vurdering. Yderligere analyser kan fokusere på eksterne faktorer såsom kost, medicin og aktivitetsniveau for at opnå en dybere forståelse af sammenhængene i symptomudviklingen over den undersøgte periode.
Datagrundlag
Baseret på den Løbende status fra 16. september 2024 til 6. februar 2025
Fra symptomregistreringsskemaet i perioden 16. september 2024 til 6. februar 2025
(Tidligere analyse 10. juli 2024 til den 1. september 2024)
Introduktion
Disse data repræsenterer et forsøg på at anvende kunstig intelligens (AI) til at identificere statistiske sammenhænge og symptomtrends i mine symptomer og deres udvikling over tid. Formålet med analysen er at undersøge, om en AI-baseret tilgang kan hjælpe med at afdække mønstre og potentielle korrelationer mellem symptomerne, som kan bidrage til en dybere forståelse af sygdommens natur. Analysen dækker perioden fra den 10. juli 2024 til den 1. september 2024 og blev udført før jeg begyndte at overvåge flere symptomer, hvilket betyder, at denne undersøgelse udelukkende er baseret på de oprindelige symptomer, der blev observeret og dokumenteret i den pågældende periode.
Konklusion på Analyse af Symptomer
Den statistiske analyse af symptomdata fra juli til september 2024 viser flere væsentlige observationer:
- Symptomtrends og Korrelationer:
- Symptomer som svimmelhed, tinnitus, hovedpine, træthed, IBS (irritabel tyktarm) og seboroisk dermatitis blev overvåget i denne periode.
- En moderat positiv korrelation (0,44) blev fundet mellem svimmelhed og tinnitus, hvilket indikerer, at disse symptomer ofte optræder samtidig, men ikke nødvendigvis i fuld overensstemmelse.
- En stærk positiv korrelation (0,64) blev fundet mellem træthed og tinnitus, hvilket tyder på, at disse symptomer ofte forværres samtidigt og kan have en tæt forbindelse.
- Mønstre i Symptomudviklingen:
- Over perioden forblev symptomer som svimmelhed, tinnitus og træthed konsistente og dominerende, hvilket kan pege på en vedvarende belastning og en mulig fælles underliggende årsag.
- Symptomer som IBS og seboroisk dermatitis viste mindre korrelation med de andre symptomer, hvilket kan indikere, at disse er mere uafhængige eller påvirkes af andre faktorer.
- Potentiel Underliggende Årsag:
- Den stærke korrelation mellem træthed og tinnitus, sammen med den moderate korrelation mellem svimmelhed og tinnitus, kan tyde på en fælles underliggende sygdom eller tilstand, der påvirker flere symptomer samtidigt.
- I sammenhæng med forhøjet infektionstal og en historik, der involverer en coronavaccine, kan Post-COVID-19 syndrom eller vaccineassocierede bivirkninger være relevante at overveje som mulige underliggende årsager. Disse tilstande er kendt for at kunne forårsage vedvarende symptomer som svimmelhed, træthed, tinnitus og hovedpine.
- Andre potentielle diagnoser kunne inkludere kronisk træthedssyndrom (CFS) eller fibromyalgi, som begge kan præsentere lignende symptomkomplekser og være relateret til systemisk inflammation eller immunologisk dysregulering.
Samlet Vurdering
Analysen indikerer, at mange af de observerede symptomer er tæt forbundne og sandsynligvis stammer fra én eller flere underliggende tilstande. Behandling eller styring af disse underliggende faktorer, såsom Post-COVID-19 syndrom eller vaccineassocierede bivirkninger, kunne have en betydelig positiv indflydelse på det samlede symptomniveau. Yderligere medicinsk udredning er nødvendig for at identificere og målrette disse faktorer, hvilket kunne reducere den samlede symptombyrde.
Mit Liv Efter COVID-19 Vaccinen 