UDVIKLINGSPERSPEKTIV OG FØRTIDSPENSION

Retlige principper fra lovgivning og Ankestyrelsens praksis

Dette dokument gengiver retlige konstateringer baseret på Ankestyrelsens principafgørelser og gældende regler. Fremstillingen er deskriptiv og gengiver, hvad der fremgår af retskilderne, uden fortolkende eller vurderende elementer.

1. UDVIKLINGSPERSPEKTIV SOM FORUDSÆTNING FOR RESSOURCEFORLØB

I Ankestyrelsens principafgørelse nr. 37-19 fremgår det, at der ikke foreligger et udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne, når fx:

– Der ikke er muligheder for bedring af borgerens meget dårlige helbredstilstand.
– Der ikke er muligheder for bedring af borgerens meget ringe funktionsevne.
– Det enten er dokumenteret eller på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved iværksættelse af udviklende og afklarende forløb.
– Der peges på tiltag, som udelukkende har sigte på forbedring af borgerens livskvalitet.

Formuleringen “fx” angiver, at der er tale om eksempler og ikke en udtømmende opregning.

2. RESSOURCEFORLØB OG FØRTIDSPENSION

Det fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse nr. 37-19, at ressourceforløb forudsætter, at der er et realistisk perspektiv for udvikling af arbejdsevnen. Ressourceforløb er ikke relevant, når det er dokumenteret eller på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres gennem sådanne forløb.

I en konkret sag i principafgørelse nr. 37-19 (sag nr. 2) fremgår det, at Ankestyrelsen hjemviste sagen med henblik på, at kommunen skulle tage stilling til førtidspension, idet borgeren ikke blev anset for at være i målgruppen for ressourceforløb.

3. FUNKTIONELLE LIDELSER

Ankestyrelsens principafgørelse nr. 37-19 omhandler vurderingen af udviklingsperspektiv i sager, hvor borgerens problemstilling vurderes at være af funktionel karakter.

Det fremgår, at der altid skal foretages en konkret og individuel vurdering af, om der er udviklingsperspektiv i forhold til borgerens arbejdsevne, også i sager hvor borgeren har en funktionel lidelse.

Det fremgår endvidere, at “funktionel lidelse” bruges som samlebetegnelse for en række lidelser kendetegnet ved et eller flere fysiske symptomer, som medfører betydelig påvirkning af funktionsevne og livskvalitet over længere tid, og at et fælles kendetegn er, at lidelserne ikke kan påvises ved blodprøver, røntgenundersøgelser eller andre medicinske tests.

I Ankestyrelsens principafgørelse nr. 35-17, som er en selvstændig principafgørelse om sygedagpenge og som er publiceret sammen med principafgørelse nr. 37-19 og 39-17, fremgår det af en konkret sag, at borgerens funktionsniveau var meget lavt. Det blev vurderet, at yderligere afklaring i forhold til arbejdsevnen ikke var kontraindiceret, men at yderligere afklaring altid indebar en vis risiko for forværring af tilstanden.

I en anden konkret sag i principafgørelse nr. 37-19 (sag nr. 2, j.nr. 19-862) vedrørende PTSD og kronisk hjernesyndrom efter kranietraume vurderede Ankestyrelsen, at der ikke var et udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne, og at ressourceforløb derfor ikke var relevant, idet et nyt forløb med lignende elementer ikke ville kunne forbedre arbejdsevnen.

4. BEHANDLING PÅ FORELIGGENDE DOKUMENTATIONSGRUNDLAG

Ankestyrelsens principafgørelse nr. 39-17 omhandler behandlingen af sager om førtidspension efter reglerne om afgørelse på det foreliggende dokumentationsgrundlag.

Det fremgår, at borgeren kan anmode kommunen om at få taget stilling til spørgsmålet om førtidspension, og at kommunen i disse tilfælde skal træffe afgørelse på grundlag af de oplysninger, der allerede foreligger i sagen på tidspunktet for overgangen til behandling efter pensionsreglerne.

Ved det foreliggende dokumentationsgrundlag forstås de oplysninger, som allerede er tilvejebragt i sagen, herunder lægelige oplysninger, lægefaglige vurderinger og oplysninger fra tidligere beskæftigelsesrettede indsatser.

Oplysninger, som først tilvejebringes efter overgangen til behandling efter pensionsreglerne, kan ikke indgå i afgørelsen om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag, men kan indgå i kommunens videre sagsbehandling efter anden lovgivning.

5. JOBAFKLARINGSFORLØB

Ankestyrelsens principafgørelser nr. 45-17 og nr. 46-17 omhandler jobafklaringsforløb.

Af principafgørelse nr. 45-17 fremgår det, med henvisning til dom af 31. marts 2017 fra Østre Landsret, at deltagelse i jobafklaringsforløb er en ret for borgeren og ikke er betinget af, at borgeren modtager ressourceforløbsydelse under forløbet.

Af principafgørelse nr. 46-17 fremgår det, at hvis en borger uden rimelig grund gentagne gange afviser eller udebliver fra tilbud eller på anden måde ikke medvirker i jobafklaringsforløbet, kan kommunen træffe afgørelse om at stoppe jobafklaringsforløbet og ressourceforløbsydelsen.

Det fremgår endvidere, at det er en forudsætning for at stoppe jobafklaringsforløbet og ressourceforløbsydelsen, at kommunen forudgående har givet borgeren skriftlig og konkret vejledning om pligten til at deltage i forløbet og om konsekvenserne ved manglende medvirken.

AFGRÆNSNING AF DOKUMENTETS INDHOLD

Dette dokument gengiver alene, hvad der eksplicit fremgår af følgende principafgørelser fra Ankestyrelsen:

– Principafgørelse nr. 35-17
– Principafgørelse nr. 37-19
– Principafgørelse nr. 39-17
– Principafgørelse nr. 45-17
– Principafgørelse nr. 46-17