Analyse udført november 2025 på baggrund af dokumenter fra Middelfart Job- og Vækstcenter og behandlende læger i perioden april-oktober 2025.
Metode
Analysen er gennemført som en longitudinal diskursanalyse, inspireret af Norman Faircloughs kritiske diskursteori og Michel Foucaults magt/viden-begreb. Formålet er at undersøge, hvordan helbredsrelaterede dokumenter i en kommunal sagskontekst ændrer sprog, vurderingsrammer og institutionel positionering over tid.
Metodisk kombinerer analysen kvalitativ tekstanalyse med en temporalt sekventiel tilgang, hvor udvalgte dokumenter fra perioden april–oktober 2025 analyseres for diskursive forskydninger, kontinuiteter og brud. Fokus er rettet mod ordvalg, modalitet, legitimeringsstrategier og intertekstuelle relationer mellem lægefaglige og administrative tekster.
Analysen er udført ved hjælp af en stor sproglig kunstig intelligens-model (Claude.ai, Anthropic), der muliggør sammenhængende behandling af hele dokumentforløbet inden for ét udvidet kontekstvindue. Instruktionen (prompten) blev formuleret i neutral, akademisk stil med henblik på at identificere diskursive mønstre uden normative antagelser.
Datagrundlaget består udelukkende af de faktiske dokumenter fra sagsforløbet; der er ikke inddraget eksterne kilder, databaser eller vurderende elementer. Det resulterende output er efterfølgende manuelt gennemlæst, verificeret og sprogligt valideret for at sikre faglig nøjagtighed, intern konsistens og neutralitet.
Longitudinal diskursanalyse af helbredsrelaterede dokumenter
Martin Johannes Kristiansen – Sygedagpengesag 2024-2025
Indledning
Denne analyse undersøger udviklingen af helbredsdiskurser i Martin J. Kristiansens sygedagpengesag fra april til oktober 2025. Ved anvendelse af Faircloughs kritiske diskursanalyse og Foucaults magt/videns-begreb identificeres centrale skift i sprog, vurderinger og institutionel positionering.
1. Udvikling i diskurserne over tid (april-oktober 2025)
1.1 April 2025: Etablering af den kliniske sandhed
Helbredsattest LÆ145 (10.04.2025) etablerer den primære lægelige diskurs:
- Sprog: Kategorisk, videnskabeligt, objektivt (“lægefaglig vurdering”, “kronisk og stationær”)
- Modalitet: Høj sikkerhed (“umulig”, “ingen udsigt til forbedring”)
- Magtposition: Lægen som medicinsk autoritet med 3+ års patientkendskab
- Kerneudsagn: “Enhver form for erhvervsmæssig beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked er umulig, og evt. skånehensyn kan heller ikke gøre det muligt”
1.2 Maj 2025: Bekræftelse og præcisering
Korrespondancemeddelelse (08.05.2025) styrker den etablerede diskurs:
- Intertekstualitet: Eksplicit henvisning til april-vurdering (“Som det er beskrevet”)
- Sprog: Advarselsretorik (“forværring kan forventes hvis han presses yderligere”)
- Diskursiv funktion: Afværger alternativ fortolkning af skånehensyn som mulighed
1.3 Maj 2025: Institutionel modifikation
Lægekonsulentnotat (16.05.2025) introducerer første diskursive brud:
- Terminologisk nedtoning: “Væsentligt nedsat” → “moderat nedsat”
- Fraværende argumentation: Ingen lægefaglig begrundelse for ændringen
- Bevarelse af substans: Bekræfter faktisk alle lægens hovedpunkter
- Diskursiv funktion: Skaber semantisk rum for anden fortolkning
1.4 Juli 2025: Krisediskurs og genoprettelse
Statusattest (18.07.2025) dokumenterer diskursens prognostiske præcision:
- Verifikation: Lægens forudsigelse om forværring bekræftes empirisk
- Akut intervention: “belastningsniveauet bør reduceres”
- Modalitet: Høj grad af sikkerhed om årsag-virkning sammenhæng
- Medicinsk eskalation: Maksimal dosering ordineret
1.5 August 2025: Paradoksal anerkendelse
Kommunalt svar (28.08.2025) viser diskursiv ambivalens:
- Anerkendelse: “Vi anerkender til fulde vurderingen af din funktionsevne”
- Samtidig afvisning: Arbejdsevne skal stadig “udvikles og afklares”
- Diskursiv strategi: Adskillelse af funktionsevne fra arbejdsevne som kunstig distinktion
2. Skift i fokus, tone og institutionel positionering
2.1 Fra klinisk til administrativ logik
April-maj 2025: Biomedicinsk diskurs dominerer
- Fokus på patologi, symptomer, prognose
- Lægevidenskabelig autoritet som primær referencepunkt
- Terapeutisk sprog (“behandlingsmuligheder udtømte”)
Juni-oktober 2025: Bureaukratisk-økonomisk diskurs overtager
- Fokus på aktivering, ressourceudnyttelse, samfundsøkonomi
- Jobcenter som vurderende instans
- Administrativt sprog (“afklaring af arbejdsevne”, “virksomhedspraktik”)
2.2 Sprogets transformation
Objektiverende processer:
- Lægens kategoriske vurdering → borgerens “subjektive oplevelse”
- Medicinsk dokumentation → “personlige holdninger”
- Klinisk evidens → administrativ fortolkning
Modalitetsændringer:
- “Umulig” (læge) → “ønsker ikke” (Middelfart Job- og Vækstcenter)
- “Ordinerer reduktion” → “foreslår øget belastning”
- “Kronisk tilstand” → “skal udvikles”
3. Magtforholdenes udvikling
3.1 Diskursiv hierarkiændring
Initial periode: Lægevidenskabelig autoritet respekteret Senere periode: Administrativ autoritet dominerende
3.2 Legitimeringsstrategier
Middelfart Job- og Vækstcenter anvender flere diskursive teknikker til at legitimere tilsidesættelse af lægelig vurdering:
- Omfortolkning: Objektive vurderinger bliver subjektive holdninger
- Selektion: Ignorering af central dokumentation
- Dekontekstualisering: Isolering af informationer fra sammenhæng
- Terminologisk manipulation: Ændring af fagtermer uden begrundelse
4. Andre dokumenters forhold til helbredsdiskurserne
4.1 Understøttende dokumenter
Mulighedserklæring og friattest (31.07.2024):
- Bekræfter lægens vurderinger
- Arbejdsgiverperspektiv understøtter funktionsbegrænsninger
- Styrker den kliniske diskurs
Arbejdsgivererklæring (29.10.2025):
- Praktisk verifikation af begrænsninger
- Dokumenterer forgæves tilpasningsforsøg
- Modbeviser kommunale antagelser om arbejdsevne
4.2 Transformerende dokumenter
Kommunale afgørelser og svar:
- Systematisk omfortolkning af lægelige udsagn
- Etablering af alternativ virkeligheds-fortolkning
- Relegitimering af afvisning gennem diskursiv manipulation
4.3 Modstående dokumenter
Borgerens klager og korrespondance:
- Direkte udfordring af kommunale diskurser
- Påvisning af selvmodsigelser
- Krav om diskursiv konsistens
5. Kontinuitet og brud i den samlede fortælling
5.1 Kontinuiteter
Faktuel konsistens: Symptombeskrivelser, funktionsbegrænsninger og prognose forbliver stabile på tværs af alle lægelige dokumenter
Progressiv forværring: Dokumenteret gennem hele forløbet som bekræftelse af initial prognose
5.2 Kritiske brud
Maj 2025: Lægekonsulentens terminologiske ændring uden faglig begrundelse
August 2025: Middelfart Job- og Vækstcenters paradoksale position (anerkendelse + afvisning)
September-oktober 2025: Komplet diskursiv vending hvor lægevidenskab bliver irrelevant
5.3 Narrative strategier
Middelfart Job- og Vækstcenter konstruerer en konkurrerende fortælling hvor:
- Objektive begrænsninger bliver subjektive ønsker
- Medicinsk evidens bliver irrelevant for arbejdsevnevurdering
- Institutionel magt legitimeres gennem diskursiv manipulation
6. Konklusion: Diskurserne som magtudøvelse og legitimering
6.1 Foucauldiansk magtanalyse
Sagsforløbet demonstrerer hvordan institutionel magt opererer gennem diskursiv kontrol:
- Videns-hierarkisering: Administrativ viden sættes over lægevidenskabelig ekspertise
- Kategorisering: Borgeren transformeres fra “patient” til “ressource” til “ikke-samarbejdsvillig”
- Normalisering: Afvigelse fra standardprocedure (praktik) bliver patologiseret som modstand
6.2 Legitimeringsprocesser
Tekstuel legitimering:
- Selektiv citering af dokumenter
- Omformulering af kategoriske udsagn til betingede muligheder
- Ignorering af modstridende evidens
Procedurel legitimering:
- Reference til lovgivning som objektiv nødvendighed
- Konstruktion af “manglende afklaring” trods omfattende dokumentation
- Forskydning af ansvar til borgeren
6.3 Samfundsmæssige implikationer
Analysen viser hvordan bureaukratisk rationalitet kan overskygge faglig ekspertise når økonomiske og administrative hensyn prioriteres. Dette rejser fundamentale spørgsmål om:
- Retssikkerhed i velfærdssystemet
- Faglig autonomi versus administrativ kontrol
- Borgernes position i mødet med systemisk magt
Diskursanalysen afslører således ikke blot sprogbrug, men de underliggende magtstrukturer der former borgernes livsvilkår i det moderne velfærdssystem.
