Jobcenter

Job- og vækstcenter Middelfart

Denne side indeholder først analyser
og efterfølgende det igangværende forløb.

Analyser af Middelfart Job- og Vækstcenters sprog og adfærd i min sag

Datagrundlag for nedenstående 4 analyser
er 27 dokumenter – 50 siders materiale.

Longitudinal diskursanalyse (november 2025)
En analyse af, hvordan sproget omkring helbred gradvist ændres over tid. Den viser, hvordan klare medicinske vurderinger bliver omfortolket til administrative fortolkninger, og hvordan definitionen af borgerens situation flyttes fra klinisk virkelighed til bureaukratisk logik.

Klik her for at læse Longitudinal diskursanalyse Analysen

Forvaltningslogisk konsistensanalyse (december 2025)
En analyse af den interne logik i forvaltningens begrundelser og afgørelser over tid. Den tester, om de anvendte præmisser, vurderinger og konklusioner kan sameksistere uden indre selvmodsigelser, og påviser mønstre af cirkulær argumentation, skiftende vægtning af samme faktiske forhold samt manglende sammenhæng mellem dokumentation og afgørelser.

Klik her for at læse Forvaltningslogisk konsistensanalyse

Double Bind-analysen (november 2025)
En undersøgelse af, hvordan borgeren placeres i kommunikation med indbyrdes modstridende krav, hvor hver mulig handling fører til negative konsekvenser. Analysen viser, hvordan sådanne mønstre skaber pres, forvirring og en praksis, hvor saglighed underordnes styringslogik.

Klik her for at læse Double Bind-Analysen

Gaslighting-analysen (november 2025)
En gennemgang af, hvordan dokumenterede helbredsfakta gradvist omskrives til subjektive oplevelser. Analysen identificerer mønstre, hvor borgerens realitet undergraves gennem bagatellisering, omfortolkning og psykologisering, og hvordan dette skaber tvivl og øget belastning.

Klik her for at læse Gaslighting-Analysen

10 faktuelle eksempler

Denne side består af massiv dokumentation og analyser, men for at give et simpelt billede af, hvad der reelt er galt, så kommer her kommer 10 faktuelle eksempler, som kan give et simpelt overblik over hvad de næste mange sider dokumentere.

Klik her for at se 10 faktuelle eksempler

Retlige principper fra lovgivning og Ankestyrelsens praksis

Klik her for seneste information i sagen (for dig, der har fulgt med indtil 10. september 2025)

Bemærk:
På denne side bruges betegnelserne Middelfart Kommune og Middelfart Job- og Vækstcenter delvist synonymt.
Job- og Vækstcentret er en del af kommunens forvaltning, og omtalen dækker derfor begge niveauer afhængigt af konteksten.

Indledning: Et dokumenteret forløb med alvorlige forvaltningsmæssige fejl

Denne side dokumenterer mit personlige sagsforløb med Job- og Vækstcenter Middelfart, som har udviklet sig til en alvorlig sag om retssikkerhed, sagsbehandlingsfejl og manglende overholdelse af gældende lovgivning.

Forløbet tager udgangspunkt i min langvarige sygdom og det tilhørende forløb med sygedagpenge, virksomhedspraktik og afklaring af arbejdsevne. På trods af tydelig lægefaglig dokumentation – herunder helbredsattesten LÆ 145 – er jeg gentagne gange blevet mødt af afgørelser, beslutninger og kommunikation, der ikke overholder hverken forvaltningsloven, sygedagpengeloven, retssikkerhedsloven, eller principafgørelser fra Ankestyrelsen.

Hvad siden indeholder

Her på siden finder du alle relevante dokumenter sat i kronologisk rækkefølge, så du selv kan følge forløbets udvikling og vurdere, om kommunen har handlet i overensstemmelse med loven. Dokumenterne er ledsaget af henvisninger til den relevante lovgivning og principafgørelser.

Frem til den 12. juli 2025 blev dokumenterne offentliggjort i anonymiseret form. Efter denne dato offentliggøres også navne på de administrative embedsmænd og ansatte, der har haft direkte ansvar i sagens behandling. Navne på folkevalgte fremgår naturligt, da de har et offentligt og politisk ansvar.

Formålet er ikke at udstille enkeltpersoner, men at dokumentere sagens forløb sagligt og åbent, så det fremgår, hvem der har truffet beslutninger og påtaget sig ansvar i processen.

Hvorfor det er vigtigt

Denne side skal bidrage til gennemsigtighed og oplysning om, hvordan borgere i Danmark – også i sårbare situationer – kan opleve at stå uden reel mulighed for at få deres sag korrekt behandlet. Dokumentationen bygger ikke på følelser, men på fakta, som alle kan efterprøve.

En stor tak til

Alt det, du kan læse og gennemgå her på siden, har jeg naturligvis ikke været i stand til at udarbejde alene.

En dybtfølt tak skal lyde til de jurister, socialrådgivere og fagligt dygtige mennesker, som har bistået mig undervejs – både med faglig sparring, menneskelig støtte og konkret hjælp til dokumentation, vurderinger og lovgivning. Jeres indsats har gjort en afgørende forskel.

1. Det lægefaglige grundlag – hvad siger lægen?

Som udgangspunkt er det væsentligste at forstå, hvad der står i helbredsattesten LÆ 145, og hvordan dette vurderes af kommunens egen lægekonsulent. Dokumenterne herunder danner grundlag for hele min sag:

Kommunen har modtaget en række lægelige og saglige dokumenter – herunder mulighedserklæring fra 2024 og vurderinger fra tidligere arbejdsgivere – som skal indgå i vurderingen, jf. retssikkerhedsloven § 5, forvaltningsloven § 10 og sygedagpengeloven § 8, stk. 2.

Myndigheden må ikke afvise eller ignorere disse dokumenter uden konkret, faglig begrundelse. Det gælder uanset, hvem der har fremlagt oplysningerne.

Funktionsevnebeskrivelsen er dokumenteret her: Link (Ny fane)

Arbejdsevne er dokumenteret her: Link (Ny fane)

Evaluering og lovgivning baseret på:
Funktionsevnebeskrivelse, Arbejdsevne, Helbredsattest LÆ145 (10. april 2025) & Lægekonsulentnotat (16. maj 2025)
Læs evalueringen her: Link (Ny fane)

2. Sagens begyndelse – orientering af kommunen (25. maj 2025)

Den 25. maj 2025 orienterede jeg skriftligt Jobcenter Middelfart om en væsentlig ændring i mine personlige forhold: min ægtefælle og jeg skulle ikke længere bo sammen. Det er en oplysningspligt, man som borger har efter loven.

3. Telefonopkald og krav om praktik (27. maj 2025)

Den 27. maj 2025 bliver jeg ringet op af min beskæftigelsesrådgiver, som bekræfter modtagelsen af min orientering. Hun oplyser samtidig, at jeg skal deltage i en praktik, hvilket jeg straks gør klart er helt urealistisk i min helbredstilstand. Jeg beder hende tage det op med sin leder og sende en skriftlig afklaring, så jeg kan forholde mig til det.

“Opkaldet er ikke dokumenteret, men omtales i senere kommunikation.”

4. Kommunens redegørelse – men ikke en afgørelse (2. juni 2025)

Den 2. juni 2025 modtager jeg en redegørelse, ikke en afgørelse. Allerede her er der klare problemer i sagsbehandlingen. Der bliver ikke truffet en egentlig afgørelse med klagevejledning, og min helbredstilstand vurderes i strid med det, der står i min LÆ 145 og principafgørelse 37-19.

5. Mit svar og kommentar til redegørelsen (3.–9. juni 2025)

Efter at have gennemlæst redegørelsen, svarer jeg skriftligt og kommenterer punkt for punkt. Det fremgår tydeligt, at kommunen ignorerer både mine lægelige oplysninger og de retlige rammer, de er forpligtet til at følge.

6. Indkaldelse til møde og trussel om sanktion (10. juni 2025)

Den 10. juni 2025 modtager jeg en skriftlig indkaldelse til samtale. I indkaldelsen står det direkte, at manglende fremmøde kan få betydning for min forsørgelse – altså en potentiel sanktion. Dette sker trods dokumenteret funktionsnedsættelse og uden at kommunen har taget stilling til, om jeg overhovedet er i stand til at møde op.

Ifølge forvaltningsloven, sygedagpengeloven og principafgørelse 37-19 skulle kommunen i stedet have foretaget en konkret helbredsmæssig vurdering og givet høring forud for mødeindkaldelsen.

7. Henvendelse til borgmesteren (11. juni 2025)

I erkendelse af at sagen nu handler om mere end blot én sagsbehandlers vurdering, skriver jeg til borgmesteren. Min henvendelse er et nødråb: jeg peger på, at forvaltningen ikke overholder lovgivningen, og at jeg – som alvorligt syg borger – er ved at blive presset ud over min fysiske og mentale grænse.

8. Kommunens svar – og henvisning til borgmester og kommunaldirektør (17. juni 2025)

Den 17. juni 2025 modtager jeg svar fra Job- og Vækstcenter Middelfart. Det oplyses, at både borgmester Johannes Lundsfryd Jensen og kommunaldirektøren er orienteret og har modtaget kopi af svaret.

Kommunen afviser, at der er truffet en afgørelse, og betegner i stedet forløbet som procesledende skridt – selvom konsekvensen er et krav om mødedeltagelse under trussel om sanktion. “Vi har vurderet i din sag, at du kan indgå i et kontaktforløb.”

Kommunen anfører, at det ikke er “åbenlyst”, at sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet, og at indsatsen derfor skal fortsætte.
Dette står i direkte modstrid til principafgørelse 37-19, hvori det fastslås: “Kommunen skal dog tilkende førtidspension, selvom der ikke er gennemført et ressourceforløb, hvis det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.”

På det grundlag fremstår kommunens praksis som:

uden hjemmelsgrundlag,
i strid med hørings- og klagepligt,
og med alvorlige forvaltningsretlige betænkeligheder, når reelle afgørelser betegnes som procesledende – på trods af deres indgribende virkning for borgeren. (se sidste dokument med retsbrud)

Det er veldokumenteret i LÆ 145

Det samlede billede er, at både den kommunale lægekonsulent og egen læge tegner en ensartet, kronisk og uafvendelig funktionsnedsættelse. De er enige om, at tilstanden er stationær, at arbejdsevnen er varigt nedsat, og at der ikke foreligger relevante behandlingsmuligheder. Forskellen ligger alene i graden af nedsættelsen – ikke i sygdommens karakter, varighed eller uforanderlighed.

Helbredsattesten LÆ 145 dokumenterer klart og entydigt, at arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat – selv i skånejob – og at enhver form for arbejdsprøvning frarådes, da den vil forværre tilstanden. Dette udgør i sig selv tilstrækkelig dokumentation, jf. Ankestyrelsens principafgørelse 37-19, som fastslår, at kommunen skal tilkende førtidspension, hvis det er dokumenteret, at arbejdsevnen ikke kan forbedres gennem relevante behandlings- eller beskæftigelsesrettede indsatser.

Der foreligger således ingen realistisk udviklingsperspektiv – og førtidspension skal derfor tilkendes uden yderligere foranstaltninger.

9. Anmeldelse til Folketingets Ombudsmand (16. juni 2025)

Den 16. juni 2025 indgiver jeg en anmeldelse til Folketingets Ombudsmand, hvor jeg redegør for hele sagsforløbet og de centrale lovbrud.

Dette skridt tages, fordi ingen i kommunen griber ind, på trods af gentagne skriftlige henvendelser og tydelig dokumentation.

Dagen efter, den 17. juni, sender jeg supplerende dokumenter, herunder det svar jeg modtager fra øverste ledelse i Job- og Vækstcenter Middelfart, hvor både borgmesteren og kommunaldirektøren er orienteret.

10. Anmeldelse til Ankestyrelsen (18. juni 2025)

Efter at have modtaget kommunens svar den 17. juni, som bekræfter at både borgmester og kommunaldirektør bakker op om den ulovlige praksis, sender jeg den 18. juni 2025 en formel klage til Ankestyrelsen.

Mit fokus i denne anmeldelse er, at jeg ikke har modtaget klagevejledning, trods at redegørelsen reelt har karakter af en afgørelse – og at jeg burde have været hørt forud for både mødeindkaldelse og vurdering af arbejdsevne, jf. forvaltningsloven og sygedagpengeloven.

11. Underretning af byrådet (19.–20. juni 2025)

Efter at min jurist har konstateret, at både forvaltningen, borgmesteren og kommunaldirektøren bakker op om en praksis, der – ifølge juridisk vurdering – er i strid med gældende ret, vælger jeg at underrette 3 personer fra byrådet i Middelfart Kommune.

Byrådet har ifølge den kommunale styrelseslov og almindelige forvaltningsretlige principper en tilsynsforpligtelse over for kommunens forvaltning. Jeg gør derfor opmærksom på, at der er tale om potentielle brud på både forvaltningsloven, sygedagpengeloven og retssikkerhedsloven, herunder manglende høring, manglende klagevejledning og trussel om sanktion uden forudgående konkret vurdering af helbredstilstand.

12. Juridisk bekymring om lukket kredsløb og demokratisk kontrol (19. juni 2025)

Efter at have modtaget yderligere rådgivning fra min jurist, skrev jeg den 19. juni 2025 endnu en henvendelse til medlemmer af byrådet, herunder formanden for Beskæftigelsesudvalget. Min jurist vurderede, at der var opstået et alvorligt demokratisk og juridisk problem i forløbet:

Når både borgmesteren og udvalgsformanden blot videresender min borgerkritik direkte til den forvaltning, der kritiseres, uden selvstændig politisk behandling, skabes der et “lukket kredsløb”. Det betyder, at den samme myndighed vurderer sine egne handlinger, i strid med princippet om uvildighed og politisk kontrol.

Jeg gjorde opmærksom på, at den forventelige demokratiske proces ved alvorlig borgerkritik af forvaltningen – jf. styrelsesloven og almindelige forvaltningsretlige principper – burde være:

at udvalgsformanden selv vurderer sagen,

at der indhentes uvildig juridisk vurdering,

og at sagen eventuelt drøftes i det relevante udvalg og orienteres til byrådet.

Jeg henviste til forvaltningslovens §§ 9 og 10 om krav på saglig og uvildig sagsbehandling og anmodede samtidig om, at min henvendelse journaliseres som officiel borgerhenvendelse, med henblik på aktindsigt og klageadgang.

13. Anmodning om førtidspension og konkret stillingtagen (20. juni 2025)

Den 20. juni 2025 sender jeg en formel henvendelse til arbejdsmarkedschef i Middelfart Kommune. Jeg beder personen konkret forholde sig til den juridiske vurdering, der allerede er fremlagt, og tage stilling til, om sagen skal afsluttes med tilkendelse af førtidspension.

Min anmodning er tydelig og velbegrundet:

Jeg dokumenterer, at der foreligger en stationær og varig nedsættelse af funktionsevnen, jf. lægeattest og tidligere principafgørelser.
Jeg henviser til, at der ikke er yderligere relevante indsatser, som kan forbedre arbejdsevnen.
Jeg fremhæver, at kommunen allerede er gjort bekendt med, at et videre forløb vil være både belastende og uden forventet nytte.

Senere samme dag modtager jeg en kvittering for modtagelsen, med oplysning om, at jeg vil få et svar senest 26. juni. Kommunen forholder sig dog ikke konkret til mit ønske om førtidspension i denne forbindelse.

Kvittering

14. Afventer svar – ellers videresendes dokumentation til Ankestyrelsen (fra 20. juni 2025)

Efter min anmodning den 20. juni 2025 modtager jeg samme dag en kvittering fra arbejdsmarkedschefen, hvori det oplyses, at jeg kan forvente svar senest torsdag den 26. juni 2025.

Jeg tager dette til efterretning og afventer kommunens svar.

Såfremt svar ikke modtages inden for den angivne frist, vil jeg videresende hele dokumentationen – inklusive kvitteringen – til Ankestyrelsen, som dokumentation for:

at anmodning om konkret stillingtagen til førtidspension er fremsat,
at kommunen er gjort bekendt med de lægefaglige og juridiske forhold,
og at jeg som borger har handlet i overensstemmelse med officialprincippet, loyal oplysningspligt og almindelig retspraksis.

Den 23.06.2025 sendte jeg følgende besked til Kommunaldirektøren.

Med følgende vedhæftede filer – hvor “Uddrag af LÆ 145” samt “Kommunens skriftlige svar på min henvendelse af 11. juni 2025 (modtaget 17. juni 2025)” kan ses tidligere på denne side – offentliggør jeg her det efterfølgende brev, som er sendt til kommunaldirektøren.

Den 24. juni 2025 sendte jeg en opfølgende besked til borgmesteren. Beskeden er gengivet her i sin fulde form – med navne anonymiseret, hvor det er relevant.

Side 2 indeholder kun “Med venlig hilsen” information.

Den 26.06.2025 modtager jeg følgende svar fra Jobcenteret.

Den 27. juni 2025 modtog jeg bekræftelse på, at de relevante personer i kommunens ledelse har modtaget min henvendelse, og at sagen er journaliseret.

28. juni 2025 sender jeg supplerende bemærkninger til arbejdsmarkedschefen vedrørende manglende helhedsorienteret vurdering af min sag – med henvisning til retsikkerhedslovens § 5 og den samlede lægelige dokumentation, som klart taler imod praktikforløb.

2. juli 2025 modtager jeg svar fra arbejdsmarkedschefen, hvor hun udelukkende kvitterer for modtagelsen og henviser til sine tidligere svar – uden at forholde sig til indholdet i mine bemærkninger.

Dette dokumenterer endnu et tilfælde af manglende reel sagsbehandling, på trods af, at borgeren aktivt bidrager med relevant og væsentlig dokumentation.

Status pr. 2. juli 2025:

Som det fremgår af beskeden fra jobcentret den 26. juni, blev kommunen den 24. juni orienteret om, at jeg samme dag havde været hos egen læge på grund af et alvorligt helbredsmæssigt sammenbrud – både fysisk og psykisk. Kommunen vurderede herefter, at den planlagte samtale den 1. juli skulle aflyses, og meddelte, at de vil indhente nye oplysninger fra min læge.

Jeg afventer nu, at kommunen selv tager næste skridt i sagen.

Afgørelse fra Ankestyrelsen: Klage over sagsbehandling afvist

Ankestyrelsen har d. 07.07.2025 afvist at behandle en klage over en kommunes ændring af en telefonisk samtale til fysisk fremmøde – ledsaget af en varsling om, at sygedagpenge kunne bortfalde ved udeblivelse uden rimelig grund. Kommunen betegner beslutningen som processuel og dermed uden klageadgang.

Ankestyrelsen henviser til, at der ikke er truffet en forvaltningsretlig afgørelse, og at de derfor ikke har kompetence til at behandle sagen, jf. retssikkerhedslovens § 60. Kun egentlige afgørelser, hvor klageadgang udtrykkeligt fremgår af lovgivningen, kan behandles.

Retsvirkning uden retsbeskyttelse?

Selvom varslingen ikke er en afgørelse i juridisk forstand, har den karakter af en fremtidig retsvirkning (fx standsning af ydelser), hvilket kan opleves som tvangsmæssigt. Det gælder særligt i sager hvor:

Mødeform ændres ensidigt uden helbredsvurdering eller partshøring
Trusler om økonomisk sanktion kobles direkte til adfærd
Sagen handler om forsørgelsesgrundlag og helbred

Dette skaber et retssikkerhedsmæssigt problem: Der er ingen reel mulighed for at få prøvet kommunens fremgangsmåde, før ydelsen faktisk er bortfaldet – med betydelige konsekvenser for borgeren.

Bredere mønster?

Afvisningen er én blandt flere sager, hvor kommunen anvender betegnelsen processuel beslutning som begrundelse for at undtage mig fra klageadgang. Det gælder fx ved vurderingen af virksomhedspraktik, trods anmodning om en egentlig afgørelse.

Kommunen har afvist at fremlægge sagen for rehabiliteringsteamet, og kritikpunkter om fejlciteret lægeerklæring og manglende helhedsorienteret indsats er ikke imødekommet af kommunalbestyrelsen, kommunaldirektøren eller borgmesteren.

Ankestyrelsen har i deres svar af 7. juli 2025 oplyst, at sagen ikke kan behandles hos dem, og har i stedet henvist til kommunalbestyrelsen (byrådet), som ifølge lovgivningen har det overordnede ansvar for forvaltningens tilrettelæggelse og sagsbehandling.

På den baggrund har jeg valgt at sende følgende henvendelse til samtlige medlemmer af byrådet i Middelfart Kommune d. 12.07.2025.

Til samtlige medlemmer af Middelfart Byråd

Uddrag af vigtige punkter i LÆ 145 uden CPR

Jeg har nu modtaget svar på min henvendelse til byrådet. Svaret bekræfter desværre det, der allerede er et kendt problem: Ansvaret bliver ikke løftet af byrådet, men sendt tilbage til forvaltningen.

Det betyder i praksis, at en henvendelse til byrådet om forvaltningens lovmedholdelighed ender med, at forvaltningen selv svarer. Dermed opstår en lukket kreds, hvor byrådet ikke udøver det tilsynsansvar, som kommunestyrelseslovens § 2 og § 31, stk. 3 pålægger dem.

Denne situation rejser spørgsmål om retssikkerhed og borgernes mulighed for at få en uafhængig vurdering af forvaltningens praksis.

Nedenfor følger først en analyse af forløbet og de juridiske aspekter. Derefter er selve svaret fra jobcentret gengivet.

Analysen er lavet af AI som indeholder gældende lovgivning og materialet fra min sag.

Analyse

1. Din e-mail til byrådet (12. juli 2025)

Du præciserer, at henvendelsen ikke er en personsag, men et spørgsmål om forvaltningspraksis.
Du henviser til kommunestyrelseslovens § 31, stk. 3 og retssikkerhedslovens § 60, hvor det er kommunalbestyrelsen, der har det overordnede ansvar.
Du fremhæver byrådsmedlemmers ret til sagsindsigt efter § 9 i kommunestyrelsesloven.

Du anmoder om en vurdering af tre konkrete forhold:

Selektiv gengivelse af helbredsattesten uden modstridende dokumentation.
Manglende afgørelse trods entydig lægefaglig dokumentation.
Byrådets ansvar for at sikre lovmedholdelig praksis.

Du vedlægger et uddrag af LÆ145 som dokumentation og henviser til Ankestyrelsens principafgørelser 35-17, 39-17 og 42-17, som understøtter, at kommunen ikke kan ignorere dokumenteret varigt tabt arbejdsevne.

2. Uddrag af helbredsattest (LÆ145, 10. april 2025)

Tilstanden beskrives som kronisk og stationær uden udsigt til forbedring.
Arbejdsevnen vurderes varigt og væsentligt nedsat.
Arbejde på det ordinære arbejdsmarked er umuligt – også med skånehensyn.
Arbejdsprøvning vurderes at ville forværre tilstanden og livskvaliteten.
Dagligdagen er præget af meget lavt funktionsniveau, hvor energi kun rækker til basal stabilitet og pleje.

→ Dette er en entydig og stærk lægefaglig konklusion, der understøtter, at en sag om førtidspension burde være rejst efter de nævnte principafgørelser.

3. Opsummering til byrådet

Dokumentet opsummerer præcist de lægefaglige vurderinger og problemstillinger i kommunens sagsbehandling.
Du viser, at kommunens redegørelse af 2. juni 2025 udelod centrale konklusioner fra LÆ145.
Du argumenterer for, at kommunen derved ikke har foretaget en korrekt helhedsvurdering i henhold til retssikkerhedsloven.
Du henviser til Ankestyrelsens praksis, der fastslår, at kommunen ikke kan udskyde eller ignorere en afgørelse, når dokumentationen er entydig.

4. Kommunens svar af 22. august 2025

Kommunens svar skal vurderes i lyset af ovenstående:

Kommunen hævder, at helbredsattester kun er ét element blandt mange og ikke et “endegyldigt” dokument.
Kommunen betegner de igangværende skridt som processuelle beslutninger, som ikke kan påklages.
Kommunen fremhæver, at borgeren altid kan søge om førtidspension på det foreliggende grundlag, hvis man ønsker en afgørelse.

Svaret besvarer ikke dine tre konkrete anmodninger til byrådet om lovligheden af praksis.
Svaret flytter fokus tilbage på forvaltningens kompetence og dermed væk fra byrådets ansvar, selvom henvendelsen netop handlede om byrådets tilsynspligt og ansvar for lovmedholdelig sagsbehandling.

Samlet juridisk vurdering

Byrådets ansvar: Efter kommunestyrelsesloven § 2 og § 31, stk. 3, har byrådet det overordnede ansvar for lovligheden i kommunens forvaltning. Kommunens svar giver indtryk af, at politikerne ikke kan tage stilling, men det er ikke korrekt ifølge loven.

Helbredsattestens vægt: Kommunens generelle beskrivelse er korrekt i princippet, men i denne konkrete sag er attestens konklusioner så klare, at de ikke blot kan ses som “et delelement”. Ifølge principafgørelserne 35-17, 39-17 og 42-17 skal kommunen reagere på den entydige dokumentation.

Ankestyrelsens principafgørelse 35-17 om sygedagpenge – uarbejdsdygtighed – stationær tilstand – udvikling af arbejdsevnen

Ankestyrelsens principafgørelse nr. 39-17 om førtidspension – foreliggende grundlag – rehabiliteringsteam – genforelæggelse – påbegyndelse af sag om førtidspension

Ankestyrelsens principafgørelse 42-17 om ressourceforløb – komplekse problemer – målgruppe – indsatser

Procesbeslutning vs. afgørelse: Kommunens sondring mellem processuel beslutning og afgørelse er juridisk korrekt ud fra forvaltningsloven. Men når sagen er tilstrækkeligt oplyst, kan man ikke nøjes med procesbeslutninger – der skal træffes en materiel afgørelse, jf. retssikkerhedsloven § 11 c og principafgørelserne.

Manglende svar på din anmodning: Kommunen undlader at besvare, om praksis – selektiv gengivelse af dokumenter og udsættelse af afgørelser – er i overensstemmelse med gældende ret. Dermed er svaret ikke i overensstemmelse med den konkrete henvendelse, som var rettet til byrådet.

Konklusion

Min henvendelse til byrådet rejste tre helt konkrete spørgsmål:

Den selektive gengivelse af helbredsattesten uden inddragelse af den modstridende dokumentation.
Manglende afgørelse trods entydig lægefaglig dokumentation.
Byrådets overordnede ansvar for at sikre lovmedholdelig praksis.

Ingen af disse spørgsmål er blevet besvaret. Det indhold, der er sendt til byrådet, er detaljeret, præcist og understøttet af principafgørelser. Alligevel bliver der ikke forholdt sig til dokumentationen.

Det skaber et indtryk af, at materialet ikke læses, og at byrådet ikke påtager sig det ansvar, de ifølge kommunestyrelsesloven er forpligtet til. I stedet overlades det til forvaltningen at svare på kritik rettet mod deres egen praksis.

Jobcenteret anfører, at der foretages en “helhedsvurdering” eller en “helhedsorienteret indsats”. Men det, der kan dokumenteres, er, at væsentlige og entydige lægefaglige konklusioner ikke indgår i denne vurdering. Resultatet bliver, at de mest centrale oplysninger ikke anerkendes, og dermed undergraves formålet med en reel helhedsvurdering.

Nedenfor kan svaret fra jobcentret læses i sin helhed.

Besked fra Jobcenter.

Jeg bad om en redegørelse, se denne besked til Jobcentret d. 22. august 2025

Her er svaret d. 28 august 2025. som næppe giver mening, men det hele er sendt til Folketingets Ombudsmand som supplerende oplysninger.

Jeg sender følgende bemærkning d. 1. september 2025 til svaret fra d. 28 august 2025.

d. 9. september 2025 fik jeg følgende svar på min bemærkning sendt d. 1. september 2025

Jeg har fået aktindsigt i al kommunikation mellem forvaltningen, kommunalbestyrelsen og kommunaldirektøren vedrørende mine henvendelser. Kommunen registrerede fem e-mails og har udleveret i alt 228 sider.

Materialet viser, at mine henvendelser ikke behandles politisk eller administrativt på ledelsesniveau, men konsekvent sendes videre til arbejdsmarkedschefen. Det understreger, at sagen håndteres af forvaltningen frem for, at byrådet eller borgmesteren tager stilling til de rejste retssikkerhedsmæssige problemer.

Se nedenstående billede – det er det eneste, der fremgår som reel behandling af min advarsel sendt til byrådet, kommunaldirektøren og borgmesteren.

4. september 2025 indgav jeg en anmodning om partsaktindsigt i min sag for at se, om den indeholdt flere dokumenter end den aktindsigt, jeg modtog den 1. september 2025.

5. september 2025 – Svar på partsaktindsigt
Den 5. september modtog jeg svar på min anmodning om partsaktindsigt. Den eneste forskel i forhold til den tidligere aktindsigt er, at mine sygedagpengesedler blev vedlagt. Dette bekræfter, at den øvrige korrespondance, som vedrører mig, ikke bliver journaliseret – på trods af at journalisering er en lovpligtig forvaltningsopgave. Det gælder blandt andet også den redegørelse, som er sendt til formanden for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget.

8. september 2025 – Supplerende oplysninger til Ombudsmanden
Den 8. september har jeg indgivet supplerende oplysninger til Ombudsmanden om de seneste ugers forløb. Jeg har vedlagt al dokumentation, men den samlede problemstilling her er følgende:

Her er gengive præcist, hvad min læge har konkluderet efter fire års udredning og forsøg på tilbagevenden til arbejde under mange forskellige skånehensyn som er dokumenteret og sendt til jobcentret 13. marts 2025:

Punkt 4 – Diagnoser

Intermitterende atrieflimren
Irritabel tyktarm
Panikangst
Senfølger efter Covid-19 vaccination

Punkt 5 – Behandlingsmuligheder “Behandlingsmulighederne er udtømte, ligesom der er lavet omfattende grad af udredning.”

Punkt 6 – Beskrivelse af funktionsevnen “Patientens funktionsevne er varigt og væsentligt nedsat. Som anført får han nedsatte kognitive funktioner og bliver udtalt udtrættet samt forværring af sine symptomer, hvis han prøver at være aktiv mere end ca. ½ time ad gangen og i alt maks 2 timer på en dag. Resten af tiden magter han kun at ligge ned og hvile sig. Kan da kun magte at høre lydbøger/podcasts. Min lægefaglige vurdering er derfor, at enhver form for erhvervsmæssig beskæftigelse på ordinære arbejdsmarked er umulig, og evt. skånehensyn kan heller ikke gøre det muligt. Det er min vurdering at arbejdsprøvning vil forværre hans tilstand, og derved forringe hans livskvalitet. Hans dagligdag er præget af det svært nedsatte funktionsniveau, hvor energiresurserne primært anvendes på basal stabilisering af helbredstilstanden og på at håndtere de basale daglige aktiviteter som personlig pleje og husholdning. Han har meget begrænsede ressourcer til at deltage i sociale ting. F.eks. giver 2 timers samvær med et par familiemedlemmer anledning til at han i 2-3 dage ikke kan andet end ligge i sengen.”

Nyeste informationer

Partshøring og svar

Den 10. september 2025 modtog jeg en partshøring fra Middelfart Kommunes Job- og Vækstcenter vedrørende ophør af sygedagpenge. Jeg har indsendt mit svar på partshøringen. Nedenfor kan I læse: