Mit Liv Efter COVID-19 Vaccinen

Home
English by Google Translate (New tab).

Gaslighting analyse

GASLIGHTING-ANALYSE AF INSTITUTIONEL KOMMUNIKATION

En psykologisk analyse af kommunale kommunikationsmønstre ud fra Stern (2007) og Evans (1996)

Teoretisk fundament: Robin Stern (2007), William Evans (1996), Kate Abramson (2014), Sweet (2019)

Formål: Identifikation af gaslighting-processer i institutionel kommunikation fra Middelfart Kommune og dokumentation af de psykologiske virkninger heraf. Analysen undersøger systematiske mønstre, hvor objektivt medicinsk dokumenteret funktionsnedsættelse omfortolkes til subjektive borgeroplevelser gennem specifik institutionel diskurspraksis.

Kommunikationsdata: Analysen omfatter følgende kommunikation fra Middelfart Kommunes Jobcenter i perioden april 2024 – november 2025:

  • Generel helbredsattest LÆ145 (10.04.2025) og kommunens anvendelse heraf
  • Lægekonsulentnotat (16.05.2025) og sammenligning med behandlende læges vurderinger
  • Statusattest vedr. psykisk tilstand (18.07.2025)
  • Lægens præciseringer af skånehensyn (08.05.2025)
  • Afgørelser og partshøringer (10.09.2025, 02.10.2025, 06.11.2025)
  • Kommunikation vedr. virksomhedspraktik og afklaringsforløb (28.08.2025)
  • Mødereferater og jobplaner fra perioden

1. TEORI: HVAD ER GASLIGHTING?

1.1 Sterns grunddefinition (2007)

Gaslighting er en manipulerende proces, hvor én part får en anden til at tvivle på egne oplevelser, vurderinger eller hukommelse. Stern beskriver tre centrale kendetegn:

  • Systematisk undergravning af realitetsopfattelse
  • Gentagne mønstre over tid
  • Psykologiske effekter som forvirring, skyld, selv-tvivl og psykisk udmattelse

Vigtigt: Stern understreger, at intention ikke er et krav – effekten er afgørende.

1.2 Evans’ syv gaslighting-teknikker (1996)

  1. Countering – Benægtelse af borgerens realitet.
  2. Withholding – Nægtelse af at engagere sig i fakta.
  3. Trivializing – Nedtoning eller bagatellisering af problemer.
  4. Denial/Forgetting – Ignorering af tidligere oplysninger.
  5. Blocking/Diversion – Skift af fokus for at undgå dialog.
  6. Discrediting – Nedgørelse eller patologisering af borgerens oplevelser.
  7. Generalization – Udtalelser om borgerens karakter frem for sagen.

1.3 Systemisk gaslighting (Abramson, 2014; Sweet, 2019)

I institutionelle kontekster kan gaslighting opstå som et resultat af:

  • Magtasymmetri
  • Kontrol over definitioner og sagsfremstilling
  • Bureaukratiske processer, der skaber forsinkelser, omskrivninger eller omfortolkninger

Effekten er den samme, uanset intentionen.

2. IDENTIFICEREDE GASLIGHTING-MØNSTRE I MATERIALERNE

2.1 Countering – Modsigelse af klart dokumenterede fakta

Eksempel:

  • Læge beskriver “væsentligt nedsat funktionsevne”.
  • Kommune omskriver til “moderat nedsat funktionsevne”.

Der gives ingen medicinsk begrundelse for nedgraderingen. Dette er klassisk countering.

Effekt: Undergravning af borgerens tillid til objektive faglige vurderinger.

2.2 Trivializing – Bagatellisering af lægelig advarsel

Eksempel:

  • Læge: “Arbejdsprøvning vil forværre hans tilstand.”
  • Kommune: “Arbejdsprøvning aktuelt vil forværre tilstanden.”

Ordet aktuelt reducerer en kategorisk frarådning til et midlertidigt udsagn.

Effekt: Borgerens bekymring fremstilles som overdrevet.

2.3 Blocking/Withholding – Afvisning af substansen i borgerens indsigelser

Eksempel:

  • Når borger henviser til lægelig dokumentation, svarer kommunen:
    “Du virker fastlåst i det, du ikke kan.”

Her afvises det faktuelle indhold og erstattes af en vurdering af borgerens personlighed.

Effekt: Borger mister adgang til reelt at diskutere sagen.

2.4 Discrediting – Patologisering af rationel modstand

Eksempel:

  • Kritik af sundhedsskadelig praktik fremstilles som “fastlåsthed”.

Borgerens faktabaserede indsigelse omdefineres til et psykologisk problem.

Effekt: Sagens kerne flyttes fra objektive forhold til personlige egenskaber.

2.5 Denial/Forgetting – Ignorering af dokumenteret årsagssammenhæng

Eksempel:

  • Læge dokumenterer forværring udløst af pres omkring praktik.
  • Kommunen gentager plan om praktik og foreslår yderligere belastning (Psykolog).

Effekt: Borgeren oplever, at fakta uden videre kan ignoreres, hvilket skaber tvivl og afmagt.

3. STERN’S TRE STADIER I GASLIGHTING-PROCESSEN

3.1 Stadium 1 – Disbelief

Borgeren antager, at der må være en misforståelse.
Indikator: Forsøg på at præcisere lægens vurderinger og henvise til dokumentation.

3.2 Stadium 2 – Defense

Borgeren forsøger at forsvare sin virkelighed gennem detaljeret dokumentation.
Indikator: Tidslinjer, klager, redegørelser og henvisninger til juridiske og lægelige kilder.

3.3 Stadium 3 – Depression

Borgeren begynder at tvivle på sig selv og udviser stressreaktioner.
Indikator: Lægelig dokumentation for panikangst, tristhed, øget medicinering.

4. PSYKOLOGISKE VIRKNINGER

4.1 Underminering af realitetsopfattelse

Omskrivning af fakta og modsatrettede budskaber gør det svært at fastholde egen dømmekraft.

4.2 Internaliseret skyld

Når rationelle protester betegnes som “fastlåsthed”, kan borgeren forledes til at tro, at problemet ligger i ens personlighed.

4.3 Forøget psykisk belastning

Dokumenterede reaktioner:

  • Panikangst
  • Daglig Oxapax
  • Duloxetin opjusteret til 120 mg
  • Nedtrykthed og stress

Disse er klassiske følgevirkninger i Sterns tredje stadium.

5. SYSTEMISK KONTEKST

5.1 Intention er irrelevant

Ifølge Stern og Abramson kan gaslighting opstå, selv hvis ingen forsøger at manipulere.
Det afgørende er, at borgerens virkelighed systematisk undergraves.

5.2 Definitionsmagt

Kommunen bestemmer:

  • hvilke oplysninger der tillægges vægt,
  • hvordan lægelig viden “oversættes”,
  • hvad der tæller som “objektivitet”.

Dette skaber strukturel sårbarhed for gaslighting.

5.3 Cirkulær selvforstærkende mekanisme

  1. Kommune skaber pres.
  2. Borger bliver dårligere.
  3. Forværringen bruges som tegn på “fastlåsthed”.
  4. Der iværksættes mere pres.

Dette er en klassisk feedback-løkke beskrevet i systemisk gaslighting-litteratur.

6. KONKLUSION

6.1 Gaslighting-strukturer er til stede

Analysen påviser klare eksempler på:

  • Countering
  • Trivializing
  • Blocking/Withholding
  • Discrediting
  • Denial/Forgetting
  • Psykologiske reaktioner svarende til Stern’s model

6.2 Effekten er dokumenteret

Borgerens psykiske forværring er lægefagligt beskrevet og knyttet til kommunens handlinger.

6.3 Analysen ligger inden for teoriens rammer

Der sker ingen udvidelse af gaslighting-begrebet; teorien anvendes stringent som beskrevet hos Stern og Evans.

7. REFERENCER

  • Stern, R. (2007). The Gaslight Effect.
  • Evans, W. (1996). The Seven Techniques of Gaslighting.
  • Abramson, K. (2014). “Turning Up the Lights on Gaslighting.” Philosophical Perspectives.
  • Sweet, P. (2019). “The Sociology of Gaslighting.” American Sociological Review.