FORVALTNINGSLOGISK KONSISTENSANALYSE
Middelfart Kommunes sagsbehandling vedr. Martin J. Kristiansen
Analysetype: Forvaltningslogisk konsistensanalyse
Periode: November 2024 – november 2025
Sagsnummer: CPR
Analytisk spørgsmål: Kan kommunens begrundelser, præmisser og konklusioner logisk sameksistere?
METODISK GRUNDLAG
Denne analyse undersøger den interne logiske konsistens i Middelfart Kommunes afgørelser og begrundelser. Analysen anvender forvaltningsretlige principper om:
- Begrundelseskravets konsistens (forvaltningsloven § 24)
- Saglighedsprincippet (forbud mod selvmodsigelser)
- Forbud mod vilkårlighed
- Proportionalitetsprincippet
Analysen stiller følgende testspørgsmål:
- Kan præmis A og præmis B begge være sande samtidigt?
- Følger konklusion C logisk af præmisserne?
- Behandles samme faktum konsistent over tid?
- Er argumentationen fri for cirkelslutninger?
INKONSISTENS 1: Anerkendelse vs. Afvisning af Funktionsevne
Præmis A (28. august 2025)
Arbejdsmarkedschef Jeanette Johansen skriver:
“Vi anerkender til fulde vurderingen af din funktionsevne”
Kontekst: Dette refererer til lægens vurdering om maksimalt 2 timers aktivitet dagligt.
Præmis B (2. oktober 2025 – 5 uger senere)
Samme myndighed konkluderer:
“Din arbejdsevne er uafklaret”
“Der er behov for at udvikle og kortlægge din arbejdsevne”
Logisk test
Spørgsmål: Kan en funktionsevne på 2 timer/dag både være “anerkendt til fulde” OG “uafklaret”?
Resultat: NEJ
Begrundelse:
- Når der er tale om erhvervsmæssig beskæftigelse, udgør den dokumenterede funktionsevne det faktiske loft for realistisk erhvervsmæssig arbejdsevne
- En maksimal funktionsevne på 2 timer/dag kan ikke “udvikles” til 37 timer/uge
- Ingen nye helbredsoplysninger tilkom mellem 28. august og 2. oktober
Konklusion: Intern logisk inkonsistens. Samme faktum tillægges modsatrettede betydninger inden for 5 uger uden nye oplysninger.
INKONSISTENS 2: Lægens Kategoriske Vurdering vs. Kommunens Modsatte Konklusion
Præmis A: Lægens vurdering (10. april 2025)
Læge Henning Kamp, LÆ145, punkt 5:
“Min lægefaglige vurdering er derfor, at enhver form for erhvervsmæssig beskæftigelse på ordinære arbejdsmarked er umulig, og evt. skånehensyn kan heller ikke gøre det muligt.”
Sproglig analyse:
- “Enhver form” = ingen undtagelser
- “Umulig” = kategorisk udelukkelse
- “Skånehensyn kan heller ikke gøre det muligt” = eksplicit afvisning af den mulighed kommunen later til at have
Præmis B: Kommunens konklusion (2. oktober 2025)
Afgørelse, side 2:
“Vi vurderer ikke, at der er noget til hinder for, at du kan deltage i en praktik, der er tilpasset dine skånebehov.”
Logisk test
Spørgsmål: Kan skånehensyn både “heller ikke gøre det muligt” (læge) OG samtidig gøre praktik mulig (kommune)?
Resultat: NEJ
Begrundelse:
- Lægen siger eksplicit: Selv med skånehensyn er arbejde umuligt
- Kommunen siger: Med skånehensyn er praktik mulig
- Dette er logiske modsætninger af samme faktum
Yderligere problem: Kommunen foretog IKKE partshøring over denne fortolkningsforskel. Når en myndighed fortolker dokumentation modsat den fagpersons konklusion, der har udstedt dokumentet, opstår der “nye oplysninger til ugunst for parten” som kræver partshøring (forvaltningsloven § 19).
Konklusion: Direkte logisk modsætning uden partshøring eller faglig argumentation for hvorfor lægens vurdering er forkert.
INKONSISTENS 3: Terminologisk Forskydning Uden Faglig Begrundelse
Præmis A: Behandlende læge
LÆ145, punkt 5:
“Patientens funktionsevne er varigt og væsentligt nedsat.”
Præmis B: Lægekonsulent (16. maj 2025)
Lægekonsulent Bente Schumacher:
“Funktionsevnen vurderes varigt nedsat i moderat grad“
Samme lægekonsulent bekræfter dog:
- “Egen læge skriver i GH, at arbejdsprøvning aktuelt vil forværre MK’s tilstand”
- “Tilstanden vurderes stationær uden nyigangsat udredning eller behandling”
- Bekræfter ALLE symptomer og funktionsbegrænsninger fra lægens vurdering
- Bekræfter behov for omfattende skånehensyn
Logisk test
Spørgsmål: Kan samme funktionsnedsættelse logisk være både “væsentligt nedsat” OG “moderat nedsat” når alle faktuelle beskrivelser er identiske?
Resultat: NEJ – uden faglig begrundelse
Begrundelse:
- Terminologisk ændring fra “væsentligt” til “moderat”
- Ingen lægefaglig argumentation for hvorfor behandlende læges vurdering skulle ændres
- Alle konkrete beskrivelser af funktionsniveau er identiske
- Samme fakta, betydningsændring uden dokumenteret grundlag
Betydning: Kommunen anvender lægekonsulentens ændrede terminologi som grundlag for afgørelse, mens den substantielle vurdering er identisk med behandlende læges.
Konklusion: Terminologisk forskydning uden faglig begrundelse kan ikke opretholdes som konsistent vurdering når de faktuelle forhold er uændrede.
INKONSISTENS 4: Lægelig Ordinering vs. Administrativ Handling
Præmis A: Lægens prognoser (gentaget 3 gange)
10. april 2025 (LÆ145):
“Det er min vurdering at arbejdsprøvning vil forværre hans tilstand, og derved forringe hans livskvalitet.”
8. maj 2025 (Præcisering):
“Forværring af tilstanden kan forventes hvis han presses yderligere.”
18. juli 2025 (Efter forværring er indtrådt):
“Da tilstanden er udløst af den belastning der følger af praktikken bør belastningen reduceres.”
Præmis B: Faktisk forværring (dokumenteret 18. juli 2025)
Statusattest LÆ125:
- “Belastningen har medført forværret angst og han bliver igen ramt af panikangst”
- Må tage Oxazepam dagligt
- Øget til maksimal dosis Duloxetin (120 mg)
Lægens ordinering:
“Skånehensyn: belastningsniveauet bør reduceres i forhold til det han er/har været udsat for”
Præmis C: Kommunens handling (2. oktober 2025)
Afgørelse side 3:
Fastholder praktikkravet:
“Når der er sket en stabilisering, vil det være muligt at genoptage arbejdet med at afklare din arbejdsevne.”
Foreslår erhvervspsykolog (side 3-4):
“Vi vurderer, at der på sigt skal igangsættes en indsats via en erhvervspsykolog […] herunder støtte dig i overgang fra fuld sygemelding til iværksættelse af virksomhedspraktik.”
Logisk test
Spørgsmål: Kan man logisk følge en medicinsk ordinering om at “reducere belastning” ved at fastholde det krav der forårsagede forværringen + tilføje yderligere administrative proceskrav (erhvervspsykolog)?
Resultat: NEJ
Begrundelse:
- Lægen advarer: Praktik vil forværre tilstand
- Kommunen fastsætter: Krav om praktik
- Forværring indtræder: Præcis som forudsagt
- Lægen ordinerer: Reducer belastning
- Kommunens handling: Fasthold praktik + erhvervspsykolog = forøget administrativ belastning
Cirkulær struktur:
- Forværringen dokumenteres som reaktion på administrative proceskrav
- Belastningen følger som konsekvens af kommunens egen håndtering
- At “behandle” forværringen med praktik + erhvervspsykolog opretholder de processuelle betingelser der udløste forværringen
Konklusion: Kommunens handling står i direkte modsætning til lægelig ordinering ved at fastholde de processuelle betingelser der dokumenterbart udløste forværringen. Dette kan ikke opretholdes som logisk konsistent med at “anerkende lægelige vurderinger til fulde”.
INKONSISTENS 5: Forlængelsens Formål vs. Dens Udnyttelse
Præmis A: Forlængelsens formål (7. november 2024)
Afgørelse om forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 2:
“Vi vurderer, at der er behov for at afklare din arbejdsevne nærmere.”
“Der vurderes behov for at afklare din arbejdsevne med virksomhedspraktik”
Retsgrundlag: § 27, stk. 1, nr. 2 – forlængelse til udvikling og afklaring af arbejdsevne.
Præmis B: Kommunens egen erkendelse (28. august 2025)
Arbejdsmarkedschef Jeanette Johansen:
“Udvikling og afklaring af din arbejdsevne – mangler/er endnu ikke forsøgt i dit forløb.”
Tidsforbrug: 44 uger anvendt (7.11.2024 – 2.10.2025)
Præmis C: Afgørelsen (2. oktober 2025)
Konklusion:
“Din arbejdsevne er uafklaret”
Begrundelse for ophør: Arbejdsevnen ikke afklaret → forlængelse kan ikke fortsætte.
Logisk test
Spørgsmål 1: Kan en periode givet til at “afklare arbejdsevne” både have det formål OG samtidig ikke blive brugt til formålet i 44 uger?
Resultat: Teknisk JA – men det rejser spørgsmål 2
Spørgsmål 2: Kan manglende opfyldelse af forlængelsens formål logisk være borgerens ansvar når kommunen selv erkender at formålet “ikke er forsøgt”?
Resultat: NEJ
Begrundelse:
- Formålet var kommunens kompetence at gennemføre (virksomhedspraktik)
- Kommunen erkender selv at det ikke er forsøgt
- Konsekvensen af manglende gennemførelse (ophør af ydelse) placeres hos borgeren
- Cirkulær struktur: “Vi iværksatte ikke praktik → arbejdsevne er uafklaret → derfor kan vi ikke give ydelse”
Kommunens forsvar (genvurdering 6. november 2025):
- November 2024 – marts 2025: Neurologisk udredning (acceptabelt)
- Marts 2025 – oktober 2025: 25 uger til rådighed – formålet blev stadig ikke forsøgt
Konklusion: Det kan ikke opretholdes som logisk konsistent at ophæve en forlængelse på grund af manglende opfyldelse af et formål, når kompetencen til at realisere formålet ligger hos den besluttende myndighed, og myndigheden selv dokumenterer at realisering ikke er forsøgt.
INKONSISTENS 6: Objektiv Dokumentation Afvist Som “Subjektiv”
Præmis A: Kommunens påstand (2. oktober 2025)
Afgørelse side 3:
“De fremlagte oplysninger beror på egne subjektive beskrivelser og vurderinger. De kan ikke anses for at udgøre en objektiv og fagligt funderet dokumentation af din arbejdsevne.”
Præmis B: Faktisk dokumentation i sagen
1. Mulighedserklæring (31. juli 2024)
- Officielt dokument udfyldt af læge i samarbejde med arbejdsgiver (Norlys)
- Punkt 8, lægens kommentarer: “Han er sengeliggende det meste af dagen og kan ikke hverken ved fremmode eller hjemmearbejde passe sine jobfunktioner”
- Kommunen modtog dette i august 2024
2. Timeanalyse fra Norlys’ officielle system
- Data fra arbejdsgivers tidssystem (17. marts 2025)
- Viser 18-20 timers ugentlig indsats over 3 år
- §56-aftale: Kun betalt for præsteret arbejde
3. Arbejdsgivererklæring
- Arbejdsgiver bekræftede at arbejdsindsatsen ikke kunne forenes med jobfunktionerne
Logisk test
Spørgsmål: Kan dokumentation fra læge, arbejdsgiver og arbejdsgivers tidssystem logisk karakteriseres som “borgerens egne subjektive beskrivelser”?
Resultat: NEJ
Begrundelse:
- Mulighedserklæring = samarbejdsdokument mellem læge og arbejdsgiver
- Timedata = objektive data fra Norlys’ system
- Arbejdsgivererklæring = tredjeparts bekræftelse
- Intet af dette er “borgerens egne beskrivelser”
Kommunens kendskab:
- August 2024: Modtog mulighedserklæring
- November 2024: Gav forlængelse for at “afklare arbejdsevne”
- Marts 2025: Modtog timeanalyse
- Oktober 2025: Påstår arbejdsevne er “uafklaret”
Konklusion: Det er ikke logisk konsistent at have objektiv arbejdsgiverdokumentation i 14 måneder, give en forlængelse for at “afklare arbejdsevne”, og derefter påstå at dokumentationen er “subjektiv” og arbejdsevnen “uafklaret”.
INKONSISTENS 7: Bestyrelsesarbejde – Kendt vs. Tillagt Ændret Betydning
Præmis A: Kommunens tidlige kendskab (4. december 2024)
Borger informerer proaktivt:
- Bestyrelsesarbejde: 2 timer/måned
- Uaflønnet frivilligt arbejde
- Kan udskydes ved sygdom
- Ingen faste deadlines
Kommunens svar samme dag (sagsbehandler Camilla Lykkegaard Andersen):
“Din beskrivelse af – at det begrænsede omfang af opgaver ved dit frivillige engagement ikke er udtryk for, at du kan varetage ordinære opgaver, og ikke påvirker min helbredstilstand eller erhvervsevne – vil blive inkluderet i den samlede helhedsvurdering af dit forløb.”
Præmis B: Kommunens anvendelse (2. oktober 2025)
Afgørelse side 6:
Anvendt som bevis for ressourcer og funktionsevne i hverdagen.
Præmis C: Kommunens forsvar (6. november 2025)
Genvurdering:
“Vi har taget højde for, at 2 timers frivilligt arbejde om måneden – uden faste deadlines og med mulighed for udskydelse ved sygdom – ikke i sig selv beviser evne til at varetage fuldtidsarbejde på 37 timer.”
Men:
“I den samlede helhedsvurdering af din sag har vi dog lagt vægt på dit engagement i bestyrelsesarbejdet, om end i begrænset omfang, som en ressource, som vi ikke kan se bort fra.”
Logisk test
Spørgsmål: Kan kommunen logisk både:
- Anerkende (december 2024) at 2 timer/måned frivilligt arbejde IKKE er udtryk for evne til ordinært arbejde
- Lade det indgå som vægtfaktor (oktober 2025) i vurdering af arbejdsevne?
Resultat: NEJ – uden ny information
Begrundelse:
- Kommunen kendte præcis omfanget fra december 2024
- Ingen ændring i bestyrelsesarbejdet
- At “lægge vægt på” noget man ved ikke har betydning er logisk inkonsistent
- Kommunen bekræfter selv det ikke beviser evne til 37 timers arbejde
Konklusion: Det er ikke logisk konsistent at have fuld viden om at en aktivitet ikke indikerer arbejdsevne, informere borgeren om at dette er forstået, og derefter alligevel anvende aktiviteten som ressourcebevis.
INKONSISTENS 8: Lægens “Præcisering” – Nye Oplysninger eller Bekræftelse?
Præmis A: Lægens ordlyd (8. maj 2025)
Åbningssætning i præcisering af skånehensyn:
“Som det er beskrevet har han svært nedsat arbejdskapacitet.”
Efterfølgende punkter:
- Behov for meget nedsat arbejdstid
- Maksimalt ½ time arbejde ad gangen
- “Forværring af tilstanden kan forventes hvis han presses yderligere”
- Detaljeret liste af skånehensyn
Præmis B: Kommunens fremstilling
Partshøring og afgørelse:
Kommunen refererer til “præcisering af skånehensyn” som grundlag for at skånehensyn kan tilgodeses i praktik.
Implicit påstand: Præciseringen indeholder nye oplysninger der gør praktik mulig.
Logisk test
Spørgsmål: Når lægen starter med “Som det er beskrevet” – indikerer det da nye oplysninger eller bekræftelse af eksisterende?
Resultat: Bekræftelse
Begrundelse:
- “Som det er beskrevet” = eksplicit reference til tidligere (LÆ145)
- Lægen bekræfter selv at det refererer tilbage
- Ingen nye helbredsoplysninger
- Detaljering af hvorfor skånehensyn ikke er tilstrækkelige
- Gentager advarsel om forværring
Kommunens fortolkning forudsætter: At åbningssætningen “Som det er beskrevet” udelades, hvilket skaber indtryk af at der kom nye oplysninger i maj 2025 der ændrede grundlaget.
Konklusion: Det er ikke logisk konsistent at behandle en eksplicit bekræftelse (“som det er beskrevet”) som om det var nye oplysninger der ændrer grundlaget for vurdering.
INKONSISTENS 9: Helhedsvurdering – Selektiv Anvendelse
Præmis A: Kommunens princip
Gentaget gennem alle svar:
“Kommunen foretager en helhedsvurdering hvor lægelige oplysninger indgår som ét delelement sammen med øvrige relevante oplysninger.”
Præmis B: Elementer i “helhedsvurderingen”
Medregnes:
- Tidligere tilknytning til arbejdsmarked (2021-2024)
- Bestyrelsesarbejde 2 timer/måned
- Evne til at kommunikere med myndigheder
- §56-aftale (delvis raskmelding 2022-2024)
Medregnes IKKE eller tillægges ikke afgørende vægt:
- Lægens kategoriske vurdering (LÆ145)
- Arbejdsgivers bekræftelse af manglende arbejdsevne (mulighedserklæring)
- Dokumenteret forværring ved arbejdsforsøg (statusattest)
- Timedata der viser 18-20 timer/uge blev brugt til kun 7-10 timers faktisk output
- Lægelig prognose om forværring
- Lægelig ordinering om at reducere belastning
Logisk test
Spørgsmål: Kan det opretholdes som en konsistent “helhedsvurdering” når:
- Positive indikatorer fra fortiden (2021-2024) tillægges afgørende vægt
- Negative indikatorer fra nutiden (2024-2025) tillægges ikke tilsvarende vægt
- Lægens kategoriske vurdering inddrages formelt men tillægges ikke afgørende betydning
- Dokumenteret forværring inddrages “til efterretning” men ændrer ikke konklusionen?
Resultat: NEJ
Begrundelse:
- Forskellige elementer tillægges systematisk forskellig vægt uden dokumenteret saglig begrundelse
- Historiske data fra før dokumenteret forværring prioriteres over aktuel tilstand
- Lægens vurdering inddrages formelt, men tillægges ikke vægt i konklusionen
- Vægtningen af elementer følger systematisk et mønster hvor elementer der støtter praktikkonklusionen prioriteres
Konklusion: Vægtningen af elementer i helhedsvurderingen kan ikke rekonstrueres konsistent på baggrund af dokumenteret saglig begrundelse. Prioriteringen af elementer følger systematisk et mønster hvor historiske positive indikatorer tillægges afgørende vægt, mens aktuelle negative indikatorer tillægges underordnet betydning.
INKONSISTENS 10: Cirkelslutning om Praktik og Rehabiliteringsteam
Præmis A: Kommunens krav
Arbejdsmarkedschef (28. august 2025):
“Vi har ikke vurderet at din sag skulle forelægges rehabiliteringsteamet – da der ikke er arbejdet med udvikling og afklaring af din arbejdsevne.”
Præmis B: Borgerens situation
- Lægen fraråder arbejdsprøvning (vil forværre tilstand)
- Dokumenteret forværring ved forventning om praktik
- Kommunen erkender selv at afklaring “ikke er forsøgt”
Præmis C: Logikken
- Sagen kan ikke forelægges rehabiliteringsteam før praktik
- Praktik kan ikke gennemføres (lægelig kontraindikation)
- Derfor er sagen “uafklaret”
- Derfor kan ydelse ikke fortsætte
- Derfor fortsætter juridisk limbo
Logisk test
Spørgsmål: Er det logisk konsistent at:
- Kræve praktik som betingelse for rehabiliteringsteam
- Anerkende at praktik er sundhedsskadelig (forværring dokumenteret)
- Konkludere at manglende praktik betyder “uafklaret sag”
- Bruge “uafklaret” som grund til ophør af ydelse?
Resultat: NEJ – dette er en cirkelslutning
Begrundelse:
- Betingelse A (praktik) er lægelig kontraindikeret
- Manglende opfyldelse af A bruges til at afvise betingelse B (rehabiliteringsteam)
- Manglende B bruges til at afvise betingelse C (forlængelse/førtidspension)
- Resultatet: Umulig betingelse skaber juridisk fangenskab
Ankestyrelsens 35-17: Kommunen henviser til denne afgørelse om at “lægelige oplysninger ikke alene kan danne grundlag”. Men principafgørelsen forudsætter at der er MULIGHED for praktisk afprøvning. Når lægen kategorisk fraråder dette, kan princippet ikke logisk anvendes til at kræve det umulige.
Konklusion: Cirkelslutningen skaber en situation hvor ingen betingelse kan opfyldes, hvilket er logisk inkonsistent med retssikkerhedsprincippet om at borgere skal kunne navigere i systemet.
SAMLET VURDERING: SYSTEMATISKE MØNSTRE
Mønster 1: Samme faktum, forskellige konklusioner
- 28. august: “Anerkender til fulde funktionsevne”
- 2. oktober: “Arbejdsevne uafklaret” (ingen nye oplysninger)
Mønster 2: Terminologisk forskydning uden faglig begrundelse
- Behandlende læge: “Væsentligt nedsat”
- Lægekonsulent: “Moderat nedsat” (samme fakta, betydningsændring uden dokumenteret grundlag)
Mønster 3: Objektiv dokumentation afvist
- Arbejdsgiver + læge: Mulighedserklæring
- Kommune: “Subjektive beskrivelser”
Mønster 4: Lægelig ordinering og administrativ handling
- Læge ordinerer: Reducer belastning
- Kommune handler: Fasthold praktik + erhvervspsykolog (forøgede administrative proceskrav)
Mønster 5: Cirkulær logik
- Problem: Arbejdsevne uafklaret
- Løsning: Praktik
- Hindring: Praktik vil forværre (dokumenteret)
- Konklusion: Uafklaret → ophør
Mønster 6: Asymmetrisk vægtning i helhedsvurdering
- Medregnes: Historiske positive indikatorer
- Nedtones: Aktuelle negative indikatorer (forværring, lægelig fraråden)
Mønster 7: Ansvarsplacering ved manglende formålsrealisering
- Formål: 44 uger til afklaring
- Resultat: “Ikke forsøgt” (kommunens egen erkendelse)
- Konklusion: Ophør med henvisning til manglende afklaring
FORVALTNINGSRETLIG VURDERING
1. Begrundelseskravet (forvaltningsloven § 24)
Status: IKKE OPFYLDT
En begrundelse skal være logisk sammenhængende. Når samme faktum fører til modsatrettede konklusioner inden for 5 uger uden nye oplysninger, er begrundelsen ikke sammenhængende.
2. Saglighedsprincippet
Status: TILSIDESAT
Saglige hensyn kræver konsistent behandling af fakta. Selektiv vægtning hvor historiske data prioriteres over aktuel tilstand, og objektiv dokumentation afvises som “subjektiv”, tilsidesætter saglighedsprincippet.
3. Proportionalitetsprincippet
Status: TILSIDESAT
Når en indsats er sundhedsskadelig (dokumenteret forværring) og lægen ordinerer reduktion, er det uproportionalt at fastholde kravet om samme indsats. Mål (afklaring) og middel (sundhedsskadelig praktik) står ikke i rimeligt forhold.
4. Forbud mod vilkårlighed
Status: PROBLEMATISK
Skønsudøvelsen kan ikke rekonstrueres konsistent på baggrund af sagens oplysninger. Samme faktum behandles forskelligt afhængigt af tidspunkt og administrativ kontekst uden dokumenteret saglig begrundelse.
5. God forvaltningsskik
Status: PROBLEMATISK
- Lægens kategoriske vurdering citeres aldrig direkte
- Bekræftelser fremstilles som nye oplysninger
- Objektiv dokumentation karakteriseres forkert
- Cirkulær logik forhindrer opfyldelse af betingelser
KONKLUSION
Middelfart Kommunes sagsbehandling er præget af systematiske logiske inkonsistenser der tilsammen udgør et mønster hvor:
- Præmisser modsiger hinanden uden nye oplysninger
- Konklusioner følger ikke logisk af præmisserne
- Samme faktum behandles inkonsistent over tid
- Cirkulære strukturer forhindrer opfyldelse af betingelser
- Terminologisk forskydning anvendes uden faglig begrundelse
- Objektiv dokumentation tillægges ikke afgørende vægt eller karakteriseres anderledes end dokumentets oprindelse indikerer
- Lægelig ordinering og administrativ handling står i modsætning til hinanden
Disse inkonsistenser udgør ikke isolerede afvigelser, men et systematisk mønster hvor formålet om afklaring gennem praktik prioriteres over:
- Logisk konsistens i argumentation
- Lægefaglig ekspertise og prognoser
- Dokumenteret forværring ved den påtænkte indsats
- Processuelle retssikkerhedsgarantier
Fra et rent rationalitetsstandpunkt kan kommunens begrundelser ikke alle være sande på samme tid. Dette udgør et fundamentalt forvaltningslogisk problem uafhængigt af juridisk fortolkning af sygedagpengeloven.
Analysedato: December 2025
Analysemetode: Forvaltningslogisk konsistensanalyse
Dokumentgrundlag: 30 dokumenter fra Middelfart Kommune, lægeerklæringer, korrespondance (november 2024 – november 2025)